Til alle interesserede !

Vi hedder Bente & Leif Jürgensen og er begge årgang 1961.             
Vi er gift og har sammen vores datter Line.
Bente arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave og Leif er lokomotivfører. Line går på Kokke-skole. 

Vi købte bjælkehytten i Småland i 1999. Vi bruger selv alt det ferie vi kan slippe af sted med i hytten, og det nyder vi meget. Det er et herligt idyllisk sted med al den fred og ro man kan ønske sig, uden at man er særligt langt væk fra "alting". Der er kun 5 km. fra Kappeled til nærmeste lidt større by med div. indkøbsmuligheder og andet man kan få brug for under sit ophold. 
Vi elsker det svenske, og ikke mindst den storslåede natur, som vi bliver lige imponerede over hver gang vi ser den igen. Den byder ustandseligt på nye oplevelser, som vi aldrig bliver trætte af, men får vi lyst til andre oplevelser, er der bare en køretur i vores gamle bil derhen. Vi laver nogle gange en udflugt ud af det og tager et tæppe, madkurv, kaffe og sodavand med kage i bagagerummet. - Det er bare herligt, at holde pause undervejs ved bredden af en stille skovsø . Line og Leif hygger sig også tit med at fiske ved Nissan-elven.

I 2007 købte vi 2 nye lækre huse i Smedjebo nær Gnosjö, som også ligger i nærheden af Isaberg. Vi er glade for at kunne tilbyde nye muligheder til vore gæster, som lidt for ofte gik forgæves for at leje vores hytte. Nu håber vi hermed at kunne tilfredsstille det stigende antal gæster, som ønsker en ferie i det skønne Småland i Sverige. Disse 2 nye huse ligger kun ½ times kørsel fra hytten.

Vores årlige skitur afholdes selvfølgelig også i hytten, der er jo ikke langt til Isaberg som sagtens kan opfylde vores behov for skiløb. Vi synes, at det er en rigtig hyggelig ferie for hele familien, hvor vi får rørt os lidt, på en god måde i den skønne natur. En enkelt gang har vi også prøvet at tage skøjter med hjemme fra - det var også en stor succes, så det prøver vi helt sikkert igen. Det er virkeligt sjovt, og så er det endda gratis, både på de tilfrosne søer og en enkelt time om dagen i skøjtehallen i Gislaved.
Da vi desværre ikke selv kan være i hytten altid, er vi blevet enige om, at vi vil leje den ud i noget af den tid vi ikke selv har mulighed for at tilbringe i hytten. På den måde kan andre også få herlige oplevelser i hytten og i området, og så har det samtidigt den store fordel for os, at hytten ikke står tom, når vi ikke selv er der.
Vi kender samtidigt en meget sød dame oppe i Sverige. Hun bor ikke så langt fra hytten og holder lidt øje med den for os. Hun kan måske også hjælpe, hvis der opstår små problemer af den ene eller anden art, når vi har gæster i hytten. ( Det er der heldigvis sjældent - altså problemer ).

 

TIPS !

Hytten er populær, så hvis I vil være rimeligt sikre på at kunne leje den i lige netop den periode der passer Jer, er det en ret god ide at bestille så hurtigt som muligt - ( vi har lejere, som allerede sidste år har genbestilt hytten til deres ferie i år ). 
- Også fordi der kun er et begrænset antal uger til rådighed for udlejning.
Vi kan nu tilbyde 2 andre lækre svenske feriehuse

Vi vil til sidst ønske Jer 
ALLE TIDERS FERIE 

Venlig hilsen

Bente & Leif

Tilbage til Forsiden