Svampe i Sverige
Oplevelser til HELE familien
Feriehytten.net
Bente & Leif Jürgensen
Bilsbækvej 76
8300 Odder
Tlf. +45 6015 4246
postmaster@feriehytten.net
  • svampe_20(1)_800x600.jpg
  • feriehytten_kantareller_1.jpg
  • svampe_20(2)_800x600.jpg
  • svampe_20(3)_800x600.jpg
  • feriehytten_kantareller1_1.jpg
  • svampe_20(4)_800x600.jpg
  • svampe_20(5)_800x600.jpg
  • svampe_20(7)_800x600.jpg
  • svampe_20(8)_800x600.jpg
  • svampe_20(9)_800x600.jpg
  • svampe_20(10)_800x600.jpg
  • svampe_20(11)_800x600.jpg
  • svampe_20(12)_800x600.jpg
  • svampe_20(13)_800x600.jpg
  • svampe_20(14)_800x600.jpg
  • svampe_20(15)_800x600.jpg
  • svampe_20(16)_800x600.jpg
  • svampe_20(17)_800x600.jpg
  • svampe_20(18)_800x600.jpg
  • svampe_20(19)_800x600.jpg
  • svampe_20(20)_800x600.jpg


Svampe i Sverige

Det er altid med store forventninger man går på svampetur i skoven for at finde lækkerier til aftenkaffen, eller måske endda hele aftenmåltidet, og det med god grund. Er man nybegynder ud i svampejagtens fornøjelser, er det en god ide udelukkende at gå efter rørhattene. Her løber man ikke den store risiko. Stort set alle rørhatte kan spises dog med enkelte undtagelser "Satans Rørhat" og "Djævle Rørhat". Heldigvis er de sjældne og lugter så grimt at man har slet ikke lyst til at prøve. Der findes også en anden rørhat som lige bør nævnes, nemlig: "Galderørhat" der smager meget ubehageligt og bittert, men er ugiftig. Derfor er det en god ide at smage på en lille bitte bid af de indsamlede svampe før de puttes i den blandede svampestuvning. En enkelt bitter svamp kan ødelægge smagen af alle de andre gode svampe og dermed hele retten. Når dette er nævnt, vil det være en god ide at gå efter "Karl Johan svampe" og f.eks. "Indigo Rørhat" der begge smager fantastisk og er let genkendelige. Følger man dette råd, og undgår man de bitre svampe, kan man let lave sig en himmerigsmundfuld på stegepanden udelukkende af rørhatte samlet på svampeturen. Kantareller er også en af de gode begyndersvampe, når man gerne vil i gang med at samle spisesvampe i skovbunden.


En god regel med svampe:
Er man ikke 100% sikker, så lad være med at spise svampen !!!


Spis kun friske svampe. Svampe som er angrebet af skimmel "svamp på svamp" duer bestemt ikke.


Hent Svampeguiden "Ka´de spises" her (13,87MB)


Den bedste måde at lære mere om svampe er, at tage med på guidede svampeture, hvor der er mindst en svampekyndig, som gerne deler ud af sin nyttige viden.


Der findes også en del svampebøger. Vælg en lommevenlig model, som man kan have med i skoven. Der skal være gode fotos og beskrivelser af svampene og deres forvekslingmuligheder. Internettet er også en god mulighed, hvis der ellers er dækning på mobilenheden ude i skoven. Ellers kan man have 2 kurve med på turen. En kurv til de gode spisesvampe og en kurv til tvivlsvampene. Derhjemme kan de undersøges nærmere på internettet og i de lidt større svampebøger som ikke er så velegnede at medbringe i skoven.


Her er et link til en god side om rørhatte



Svampetur i skoven


I de enorme skove omkring vores hytter i Sverige, er der masser af svampe, så det er bare at tage kurven på armen og komme afsted.
Tag afsted alene, med vennerne eller hele familien og bliv ét med naturen, mens der søges efter de mange ”spiselige skatte” i de smukke svenske omgivelser.


Når efteråret sætter ind gør planterne sig klar til vinteren. Træerne står med frugter og frø, bladene ændrer farve og skovens skønne farvepalét skifter fra mørkegrøn til de smukkeste orange, røde og gule kulører. Et betagende syn.
Når skoven skifter klædedragt til røde og gyldne farver, og efteråret skifter mellem flotte solskinsdage og mørke dage med rusk og regn, er der masser af gode grunde til at bevæge sig ud i de svenske skove og krat.

Efteråret er årstiden, hvor skovens spisekammer virkelig kommer til sin ret - og det uanset om det gælder saftfyldte bær og frugter eller delikate svampe. Den omkringliggende natur byder på fine muligheder for at finde både urter, bær og svampe, som senere samme dag vil kunne forkæle dine smagsløg.


Det handler i virkeligheden blot om at betragte naturen som det uendelige og generøse spisekammer og at være bevidst om de mange delikatesser, der gemmer sig her. Udvid din horisont!


Før menneskene lærte at dyrke jorden, var vi alle samlere, og hvad vi i dag stort set over én kam betragter som ukrudt, var blandt vore forfædre skattede og livsvigtige urter, som gav ekstra næring til maden. Skvalderkål er igen blevet en delikatesse, som i supermarkedernes delikatesse-afdelinger nu tilbydes side om side med brændenælder. Mulighederne er mange.. - hvad med en salat af skovsyre og mælkebøtteblade? Eller i en stærkere udgave bestående af mælkebøtteblade og vilde hvidløg?

De svenske skove bugner af urter, bær og svampe, og både for børn og voksne er det en helt ny og spændende aktivitet at gå på opdagelse i det grønne.

Et godt tip: Hold den grønne "fangst" kølig! Hvis du lægger den i køleskabet holder friskheden og smagen en uges tid.

God fornøjelse!



Gode ting du kan samle i skoven i efteråret


Blåbær

Blåbærsæsonen går på hæld, men i september kan du stadig finde mange blåbær i skoven. Blåbær bliver ofte omtalt som et "superbær" på grund af sit høje indhold af C-vitaminer og antioxidanter. Nyd at finde dem selv ude i skoven og spis dem helt friske!


Tyttebær
Tyttebær er svenskernes foretrukne bær til maden Svenskerne kalder Tyttebær "Lingon". Prøv selv en gang Lingonsylt som tilbehør til f.eks. frikadellerne. Meget forfriskende.


Karl Johan

Karl Johan er sammen med kantareller den mest populære spisesvamp i de svenske skove. Karl Johan er som regel den letteste at finde. HUSK at når du plukker svampe skal du altid være helt sikker på, hvad du spiser. Men det gode ved rørhatte – som Karl Johan hører til – er, at der kun findes to giftige arter, nemlig "satans rørhat" og "Djævle rørhat". De er sjældne og lugter meget grimt. Derfor er Karl Johan også en god "begyndersvamp".


Enebær

Enebærtræer eller -buske er ganske almindelige i svenske skove. Om efteråret har du gode muligheder for at finde enebær, der egner sig rigtig godt til sæsonens mad med vildt og fjerkræ som f.eks. fasan, vagtler, rådyr og vildsvin.



Hyben, Hasselnødder og måske vilde æbler til et glas lækker gele.



Her til sidst...
Opskrift på flødestuvede svampe:

Rens svampene med en børste. Frasorter med hård hånd. Svits de gode rensede svampe af i en klat smør på stegepanden. Store svampe skæres i passende stykker, sørg for at stykkerne bliver på ca. samme størrelse. Reducer den naturlige væske fra svampene til næsten ingenting. Tilsæt piskefløde og lad simre til konsistensen er cremet og lækker. Smag til med salt og peber. Spises på en skive ristet brød. Velbekomme.



Feriehytten.net

Kappeled 8-10 personer

Kappeled

Book hytten i Kappeled ved Isaberg

Smedjebo 30A 8-10 personer

Smedjebo 30 A

Book hytten Smedjebo 30 A ved Isaberg

Smedjebo 30B 6-8 personer

Smedjebo 30 B

Book hytten Smedjebo 30 B ved Isaberg

343587