Skiferie ved Isaberg
Oplevelser til HELE familien
Feriehytten.net
Bente & Leif Jürgensen
Bilsbækvej 76
8300 Odder
Tlf. +45 6015 4246
postmaster@feriehytten.net
  • feriehytten_snelandskab.jpg
  • feriehytten_ski.jpg
  • feriehytten_styrt_lob.jpg
  • feriehytten_aftensne.jpg
  • feriehytten_iseberg.jpg
  • feriehytten_solnedgang.jpg
  • feriehytten_isaberg_natten.jpg
  • feriehytten_isaberg_hestra_1.jpg

Skiferie ved Isaberg i Sverige er for alle, uanset alder

Skiferie i Sverige er dejligt nemt for os danskere, da de sydligste skiområder kan nås på få timer, hvilket også er børnevenlig transporttid – og hellere bruge tiden på løjperne frem for i køen på de tyske motorveje.

Det er nu man skal slå til, hvis man skal finde en billig skiferie til Sverige.

Den svenske krone er i øjeblikket et stykke fra den danske krone, hvilket kan gøre det muligt at spare yderligere penge på skiferien i Sverige. Kursen svinger omkring de 80 hvilket svarer til at man kan spare hvad der svarer til momsen på sine indkøb i Sverige. Ud over dette betaler man i sverige kun 12% moms på fødevarer. Så tag til Sverige på ferie og tag bare en af dagene på shopping. Der skulle være gode chancer for at det meste af skiferien kan tjenes ind igen på besparelser på indkøbene, når man nu alligevel er i Sverige

Skiferie ved Isaberg i Sverige for hele familien

Endnu en grund til at vælge at holde skiferie i Sverige er de mange familievenlige skisteder, hvor både børn og nybegyndere kan være med. Her kan især skistedet ”Isaberg” fremhæves, da de er de eneste, af de sydsvenske skistedder, med bakke i international klasse til slalomkonkurrenceafvikling. Isaberg er også et snesikkert sted, for som de siger på Isaberg. ”Er det ikke snevejr, får vi det til at sne med den bedste og fineste kanonsne”. Isaberg er sydsveriges største skisted med alt hvad der behøves for en perfekt skiferie for hele familien.


Sverige tilbyder masser af flotte langrends-løjper i verdensklasse, hvor I kan få både motion og oplevelser på skiferien i Sverige. Man kan endda let lave sine egne langrendsspor i skoven nær hytten, og få helt nye eventyrlige oplevelser med. Når den første har været der, er det bare at følge sporet.


Kør selv til Isaberg i Sverige og få en billig skiferie

Da Isaberg er dejligt tilgængelig for os danskere, er det oplagt at køre selv, når der skal holdes skiferie i Sverige. Der findes et kæmpe udvalg af skihytter som kan lejes, og lejer du privat, kan du spare mange penge i forhold til at leje gennem bureauerne. Se bare vores lave priser, som kan give jer Danmarks billigste skiferie selvom I vil bo bedre, og lejer I en af vores hytter sammen med en anden familie, eller måske nogle af jeres bedste venner, bliver skituren ekstra billig.


Fakta om Isaberg.

Isaberg v. Hestra er Sydsveriges største skiområde.

10 pister i alle sværhedsgrader. fra sort til grøn børnebakke.

8 lifter som bringer jer hurtigt op ad bakkerene, heraf 2 stk. stolelifte til henholdsvis 4 og 6 personer.

Isaberg lover mindst 2 pister åbne fra lige før jul og til slut marts måned.

Skiudlejning - skiskole - udendørs grillpladser, restauranter, varmestue og alt hvad der hører sig til den bedste skiferie.


Hent pistekort her




Gode råd til din første skiferie ved Isaberg med børn

Børnene skal selvfølgeligt med på skiferie. Nogle mener endda at det er et led i børneopdragelsen, at tage på familieskiferie. Måske har du selv tidligere været på skiferie, og måske er det første gang for alle i familien. Læs med her når vi giver de bedste råd til skiferien med børn.


1. Lej udstyret på din første skiferie. Det er for dyrt at investere i udstyr, når I endnu ikke ved om det skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Der er masser af god rådgivning på udlejningsstederne. Lån eventuelt tøj af venner og bekendte.


2. Vælg skiskole til alle i familien. På skiskolen lærer man nemlig ikke kun om teknik, men primært om sikkerhed og praktiske forholdsregler. Det er vigtigt for både dig selv og for dine børn. Isaberg har dansktalende skilærere, så også børnene forstår hvad der bliver sagt.
Hvis I tager afsted sammen med en anden familie, kan det betale sig, at hyre en privat skilærer, så I allesammen kan være sammen om projektet - og en dag er ikke nok !!!


3. Alle skal være klædt på i 3 lag. Inderst skal der være termoundertøj. Mellemst skal der være et isolerende lag af fleece, som er åndbart, så fugten kan komme ud. Og yderst skal man have en god skijakke på. Husk at sne og kulde kan komme ind mange steder, og der er ikke noget værre end at stå og fryse - eller at ens børn fryser.


4. Sørg for at være i ordentlig form hjemmefra. Det gør skiferien meget bedre. Ellers risikerer du at være så øm efter første dag, at resten af ferien foregår i hytten eller med stort besvær.


5. Pas på solen på skibakkerne. Husk solcreme til alle.


6. Sørg for at drikke rigeligt med vand både før og efter du står på ski.


7. Forvent at bruge en stor del af din skiferie med praktiske ting. Bliv ikke irriteret over at der ikke er så meget tid til dine egne behov, men hav det sjovt sammen med familien. Der skal også være tid til en kælketur med børnene.


8. Vælg korte ski til børnene. De skal nok få fart på uden at skiene er lange. Det er vigtigere, at de er nemme at styre.


9. Brug skihjelm til børnene!


10. Isaberg har en lækker restaurant på bakken, der er også varmestuer, eller tag selv grillmad med til Isaberg.
Som regel er de udendørs grille tændt op, ellers er det let at have lidt grillkul med selv og tænde den op.
Det er nemlig meget hyggeligt for alle i hele familien at lave mad på grill og bål udendørs om vinteren.

Følges disse råd, bli´r det helt sikkert en Rigtig dejlig skiferie for hele familien i Isaberg.



Feriehytten.net

Kappeled 8-10 personer

Kappeled

Book hytten i Kappeled ved Isaberg

Smedjebo 30A 8-10 personer

Smedjebo 30 A

Book hytten Smedjebo 30 A ved Isaberg

Smedjebo 30B 6-8 personer

Smedjebo 30 B

Book hytten Smedjebo 30 B ved Isaberg

308520