De svenske skove
Oplevelser til HELE familien
Feriehytten.net
Bente & Leif Jürgensen
Bilsbækvej 76
8300 Odder
Tlf. +45 6015 4246
postmaster@feriehytten.net
  • dybesvenskeskovesol.jpg
  • dybesvenskeskoveelg.jpg
  • dybesvenskeskove.jpg
  • dybesvenskeskovesole.jpg
  • dybesvenskeskovetrold.jpg
  • dybe-svenske-skove-trold.jpg
  • Feriehytten-Bauerskov.jpg
  • Feriehytten-Bjergtrolden.jpg
  • Feriehytten-Troldeprinsesse.jpg

De dybe, uendelige svenske skove

I de store skove bor stilheden, en stilhed så dyb, at vi moderne mennesker kun sjældent har sanset den. Et sted rasler det i skoven, nogle grannåle drysser ned, og frem fra tykningen kommer elgen svajende på sine lange groteske ben, vejrende med sin lange mule og plirrende mod lyset med sine små øjne.


Måske har Nalle - den brune bjørn - i samme øjeblik travlt med at slubre nogle små røde bær i sig, i en klippekløft, mens et par halvvoksne unger forsøger at lære teknikken, og det kan hænde at ørnen med baskende vinger og et hæst, gjaldende skrig netop i samme sekund kaster sig over sit bytte på en mosgroet klippeblok. Men intet af det høres. Skoven er så stor at ingen lyd kan gøre sig gældende.


Skovene er så ufatteligt store at den der ikke selv har mødt dem, slet ikke kan gøre sig noget begreb om deres grænseløse udstrækning.


Vi danskere synes at Gribskov er stor, og vi er imponerede af skovene ved Rold og synes de er endeløse. Men selv den største danske skov ville forsvinde i de gigantiske grønne vidder her oppe i Sverige.


Den mystiske tusmørkeskov af gran, fyr og klippeblokke skræmmer alferne bort. Dybt inde mellem klippeblokkene, ovre på den anden side af de lumske gyngene moser, holder troldepakket til. De er grimme og knortede som granrødder, de er krumbøjede og har små, blinkende, lyssky øjne. Deres fingre er lange og knoglede. Og de har hale, som Fanden selv og hans oldemor har det. Men der kan også være noget forsonende over dem. De kan være i besiddelse af Nalle, bjørnens noget mutte og vrantne brombassevelvilje. Men for det meste vender trolden det lådne ud. Det skal være en meget lille og spæd prinsesse med guldhår og med krone af rødt guld på hovedet, der skal kunne formilde den vrantne trold, når han er i det humør.

 

Dybt inde i folkesjælen levede han videre gennem generationer. Det knagede i grenene, en grankogle faldt, en sten revnede i den lange mørke frostnat; Overalt var trolden med i spillet. Trolden boede i de store skove. Han bor der endnu. Jeg har selv følt hans nærhed. Jeg har vist også set ham. Men hver gang jeg gik nærmere med dunkende hjerte, forvandlede han sig til en granitblok under grenenes tusmørke. Hans lange vortede næse blev et fremspring i klippen, hans brede, tandløse mund blev en revne i stenen, hans lange stride hår var bare lidt rensdyrlav, og hans pjaltede tøj viste sig at være gyldent mos, der smøg sig mod klippen. Jeg hørte ham pusle i krattet, så et sekund et plirrende lille øje, en vibrerende grotesk næse og et par lange lådne ører. Men så raslede det igen og han forsvandt. Jeg kunne høre hans vej mellem grenene, så blev der dobbelt så stille...


Feriehytten.net

Kappeled 8-10 personer

Kappeled

Book hytten i Kappeled ved Isaberg

Smedjebo 30A 8-10 personer

Smedjebo 30 A

Book hytten Smedjebo 30 A ved Isaberg

Smedjebo 30B 6-8 personer

Smedjebo 30 B

Book hytten Smedjebo 30 B ved Isaberg

291810